Mit Tidsskrift > Artikler

LEDER Mit Helbred 2-2016

Lagt på Mit-Helbred.dk den 5-6-2016 kl. 03:16  |  Skrevet af Ole Vestergaard

Mange læger - og i hvert fald medicinalindustrien - mener vores kolesteroltal med djævlens vold og magt skal holdes nede med statiner. Eli Lilly har udviklet en ny kolesterolsænkende medicin - evacetrapib [i en gruppe af ny hjertemedicin, cholesterylestere - CETP inhibitorer], der skulle være ”endnu bedre” end statiner. Evacetrapib var “bedre” end statiner, det mere end fordoblede niveauet af det udlagte “gode kolesterol” og sænker det udlagte “dårlige kolesterol,” men det havde ingen klinisk virkning.
Mere end 12.000 patienter, der var i høj risiko for at udvikle hjertesygdom fik evacetrapib eller placebo i 18 måneder. Ved udgangen af ​​forsøget, havde medicinen øget HDL-niveauet med 137%, og sænket LDL-niveauet med 37%; men der var ingen forskel mellem placebogruppen og evacetrapibgruppen med hensyn til at forhindre hjerteanfald, slagtilfælde, by-pass operation eller angina. En anden ny CETP-inhibitor - torcetrapib - har vist sig at øge hastigheden af ​​kardiovaskulære dødsfald og sygdom.
Eli Lilly har stoppet udviklingen af evacetrapib, og afskrevet 90 millioner $ af deres forsknings- og udviklingsomkostninger (Proceedings of the 65th session of the American College of Cardiology, April 3rd, 2016).
Når en stærkere medicin ikke virker så må det være logik at en svagere medicin (statiner) ej heller virker. Medicinalindustrien har lavet et selvmål.

  • Til toppen
  • 895579 besøgende i alt (182.38 pr. dag)