CO2 HYSTERIET

Alle troværdige klimaforskere er formodentlig 100% enige om, at alt vedrørende de klimaforandringer vi oplever i dag, kan forklares med naturlige hændelser.

Alle troværdige klimaforskere er formodentlig 100% enige om, at det ikke er bevist, at klimaforandringerne er menneskeskabt. Et lille mindretal af klimaforskerne  tror de er menneskeskabte.

Mit Helbred har klart valgt side - tror ikke klimaforandringerne er menneskeskabte.  Derfor tillader vi at kalde CO2-foranstaltninger for CO2 hysteri og vil gerne her ensidigt viderebringe argumenter, der underbygger.

Hvad har klimaforandringer med vores helbred at gøre?

Indirekte påvirkes vores helbred af det CO2 hysteri, der udspiller sig. De mange mange penge politikerne kaster efter CO2 regnskaber og foranstaltninger, der skal nedsætte et  CO2 udslip, er til at græde over. De mange mange penge går op i røg , i stedet for at blive brugt til noget nyttigt - f.eks. anvendt forebyggende på vores sundhed. Hvis man tænker anderledes end det store flertal af  vores politikere, synes det at være spildte ord på Balle Lars, at råbe dem op - selv om man har valide argumenter.  At  sund fornuft negligeres er ligeledes så nedslående, at det kan gå ud over helbredet.

Argumenter/artikler/kommentarer der underbygger, at alt snak om  koprutter, CO2 opsamling, CO2 begrænsning, m.m.  er nonsens

1.

KILDE: Selv om følgende er af ældre dato (2018) er denne tekst netop interessant - vi er nu blevet 'folkeforført' i mindst 7 år. Det bliver sværere og sværere for politikerne og IPCC at erkende deres fejl. At de smider milliarder og atter milliarder af kroner ud af vinduet til ingen nytte.  Man kan derfor frygte, de vil gøre alt for, at tæppet ikke bliver trukket væk under dem. Artiklen skulle stamme fra Facebook 2018, hvor den blev slettet af Facebook. Men sidst i 2024 rekonstrueret og lagt på internettet under gruppen klimarealisme.

Når målet helliger midlerne.Manipulation med afgørende klimadata

Af: Jens Morten Hansen, professor i naturfilosofi og videnskabsstudier, fhv. statsgeolog, fhv. direktørfor Forskningsstyrelsen, nuværende medlem af Læsø Kommunalbestyrelse.

Med sommeren 2018's hedebølge og tørkebombarderes vi igen med den ene videnskabeligt ukvalificerede påstand efter den anden om menneskeskabt, global opvarmning. Glemt er sommeren 2017's kulde, regn og blæst, hvor vi havde den modsatte vejrtype, hvor en stor del af de nordjyske marker ikke kunne høstes,og hvor dele af landet stod under vand frem til maj-juni.

Følelserne styres åbenlyst af det øjeblikkelige og trænger hukommelsen i baggrunden. Heri ligner kampen mellem følelser og hukommelse forholdet mellem vejr(følelser) og klima (videnskab). Vejret påvirker følelser, men klimaet kan ikke forstås uden hukommelse – databanker for vejr- og havobservationer – der kan fastholde og skabe kontinuert beskrivelse af udviklingen gennem årtusinder.

I vinter (2018) blev jeg på enkonference i Gôteborg for 130 nordiske 'klimakritiske' eksperter præsenteret for noget, der umiskendeligt lignede omfattende svindelmed en af de mest anvendte databaser for klimaets udvikling. Således kunne professor Ole Humlum (Oslos og Svalbards Universitet) og andre deltagere dokumenter, at bl.a. den centrale klimadatabase for USA's National Ocean and Athmosphere Administration (NOM) indeholder talrige manipulerede data for atmosfærens temperatur.

Ved at sammenligne med de originale data, som forskere selv har bevaret på tryk og lignede fra målestationer, kan man påvise, at databasen ikke rummer deoriginale måledata, som den giver sig ud for at gøre, men uoplyst korrigerede data.  Særlig grelle er temperaturangivelserne på enrække NØ-amerikanske stationer, hvor temperaturerne efter 1970 er justeret op.

Justeringerne er hverken forklaret eller nævnt i databasen. Endvidere er justeringerne gennemført i enrække små trin gennem en årrække, så manipulationerne er vanskelige at opdage. Dertil kommer en række geografiske justeringer af de steder, hvor temperaturen måles. I dag eksisterer kun ca. 40%af de målestationer, som fantes frem til 1970'erne. Man har således lukket de fleste målestationer ude på landet, hvor lufttemperaturen ikke er påvirket af storbyernes varme lokalklima.Som følge af byernes høje energiforbrug, asfaltjungler og læ er lufttemperaturen oftest 2-3 grader højere i storbyerne end ude pålandet.

Denne reduktion og geografiskeforskydning af, hvor lufttemperaturen rent faktisk er blevet målt,har derfor afgørende effekt på, vad FN's klimapanel (IPCC)fremstiller som atmosfærens 'sande' temperaturstigning efter 1970.Det samlede resultat af disse justeringer og flytninger af målestationer er, at den påståede globale kurve for atmosfærens temperatur har mistet sine toppe før 1970 og gradvist er kommet til at ligne den temperaturudvikling, som IPCC fejlagtigt hævder er verdens sande tilstand.

Den justerede eller måske direkte forfalskede kurve for atmosfærens temperatur giver det generelle indtryk, der oftest omtales som 'hockey-staven', nemlig at vi gennem1800- og 1900tallet frem til 1970 har haft et ganske stabilt og relativt køligt klima, og klimaet går amok efter 1970 med enmarkant global temperaturstigning, som verden ikke tidligere har set.Altså en påstået menneskeskabt klimaændring som følge af en påstået drivhuseffekt fra atmosfæres stigende indhold af CO2.Der er bare det at sige til det, at hvis man er gammel nok til at havekunnet bevare de originale måledata, så er temperaturstigningerne1970-2000 mindre end det temperatur maximum, der indtraf i perioden1920-1959, men som er fjernet ved de omtalte 'justeringer'. Fortiet er også, at der i de sidste to årtier ikke har været en globaltemperaturstigning. IPCC fremstiller det som en 'pause', men hvorfra ved man det kun er en pause? Det kan man jo kun påstå, hvis man haren forudfattet mening om fremtiden.

I en artikel i Jyllands-Posten har jeg i2017 omtalt, at der også på havområdet sker irrelevante justeringer af originale data, når NASA flere gange har 'justeret' flyvehøjden for de satellitter der måler vandstanden i oceanerne,således at 'justeringerne'- pudsigt nok – får de angivne højder af oceanernes vandstand til at passe med IPCC's forudgående prognoser for havstigningen.

23/3-2018 oplyser Børsen tilsvarende,at n artikel af danskeren Jens Olaf Pepke Pedersen og Frank Lansner idet videnskabelige tidsskrift Energy & Environment har påvist omfattende, systematiske fejl i de databaser for modeltemperaturer,som et stort antal klimaforskere godtroende har brugt i deres klimafremskrivninger. Desuden fortæller Pepke Pedersen (DTU Space)som sidste år (2017) fik Videnskab.dk's forskerpris, at han er blevet nægtet en forlængelse af sin ansættelseskontrakt. Sidste år(2017) kunne Pepke Pedersen også oplyse, at hans artikler er talt med blandt de 97% af 12.000 klimaartikler, hvis forfattere af IPCC angives at skulle mene, at nutidens klimaforandringer er menneskeskabte. Pepke Pedersen har ikke givet udtryk herfor, snarere det modsatte. I Weekendavisen (Ideer 26/4-2018) fremlagde Pepke Pedersen sin og kollegers genoptælling af de 12.000 artikler. Heraf fremgår, at af de 12.000 artikler giver kun 34% en mening til kende.Heraf giver mindre end 1% udtryk for, at vor tids klimaforandringer for mere end halvdelens vedkommende er menneskeskabte. 8% mener, at vor tids klimaforandringer i en eller anden grad er påvirket afmenneskelig aktivitet, mens 25% kun ved undersøgernes fortolkning kan tillægges den opfattelse, at der er en erkendbar menneskeskabt påvirkning af klimaet. De ofte angivne 97% af forskere, der ifølge IPCC skulle mene, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte er således en stærk vildledende eller direkte uredelig påstand.

Sidste år (2017) på en konference i London stiftede en række geofysikere gruppen GeoEthics, der undersøgte de samme 12.000 artikler. De fandt ligesom Pepke Pedersen, at kun en forsvindende del af de 12.000 artikler kommer ind på en kvantificering af spørgsmålet. De fleste klimaforskere –herunder jeg – har vel den opfattelse, at der kan være et endnu ikke påvist menneskeskabt element i nutidens klimaforandringer, men også at de klimaforandringer vi ser i nutiden mere end rigeligt kan forklares med den naturlige variation, der har fundet sted de sidste4.000 år. Det vil sige gennem hele den periode, hvor sidste istidsisdækker var smeltet tilbage til deres nuværende udbredelse.

At vor tids klimaforandringer overhovedet har noget med CO2 at gøre, modsiges entydigt af, at deruden for istiderne – f.eks. i nutiden – ingen korrelation(samvariation) er mellem atmosfærens temperatur og indhold af CO2.Derimod viser iskernestudier at der under istiden var en meget stærk korrelation, men der kommer ændringer i temperatur før ændringer iCO2 koncentrationen.

Da årsager går forud for virkninger viser det, at CO2 politikken videnskabeligt set bygger på et falsk eller forfalsket grundlag, og at vi ikke kan forvente nogen målbarklimaeffekt af at reducere CO2-udledningerne. Det er selvfølgelig en erkendelse der vi tække tæppet væk under IPPC, klimapolitikken og mange klimaforskeres finansieringsgrundlag.

Derimod er der en stærk korrelation mellem atmosfærens temperatur og Solens strålingsintensitet, f.eks.solpletternes antal, jordbanens form, afstanden til solen og jordaksens hældning. I Europa har solpletter været talt, siden Galileo begyndte på det i 1600-tallet – og i Kina talt af det kongelige hof i henved 3.000 år. Der er også en stærk korrelation mellem temperatuen og mængden af skyer (vanddamp er en langt kraftigere drivhusgas end CO2), hvilket danskeren Eigil Friis-Christensen (tidligere direktør for DTU Space) og Henrik Svensmark ((DTU Space) har påvist. På konferencen i Gõteborg (2018) fremlagde Svensmark sine nyeste og overbevisende målinger.Ikke desto mindre har Svensmark ikke – som det ellers normalt sker– fået forlænget sit professorat på DTU.

Det er unægtelig op ad bakke ikke at marchere i takt med de påståede – men ikke eksisterende 97%.  Den normale videnskabelige skepsis acceptere ikke mere blandt flertallet af forskningsledere eller politikere. Og i medierne er det slut med at spørge efter en 'second opinion'.

Billedet er stort set det samme, hvor end man retter et kritisk blik mod Unesco-organet IPPC's politiskerådgivning af alverdens regeringer. Per Fly har ellers for nylig ien stort set uomtalt film dokumenteret korruptionen i Unesco. Og påforskningsområdet ser vi, at den helt overvejende del af deklimaforskere (i Unesco) uden videre godtager de officielle, men 'justerede' datalister. Dermed lever langt de fleste ikke op tilsædvanlig kildekontrol og -kritik. Man anvender godtroende dedatalister, som påstås at være originale målinger. Men man undersøger ikke, om f.eks. hackere, aktivister eller de officielt dataansvarlige har ændret de påståede originaldata.

Ønsker man at kontrollere klimadatas originalitet, bliver det som regel nægtet. Vi må derfor forlange aflandenes dataansvarlige, at der bliver uhindret, normalvidenskabelig adgang til databaserne og deres justeringshistorie. Vi må forlange oplyst, hvem der har bemyndigelse til at foretage justeringer, hvad disse personer har foretaget sig med de originale måledata og hvilke uautoriserede 'justeringer' hackere eller aktivister måtte have foretaget. Frem for alt burde vi kunne forlange at få at vide,hvad de originale målinger sagde, og hvad databaserne siger nu. Uden en sådan normalvidenskabelig åbenhed er det rimeligt at antage, at noget søges skjult.

Inden det måtte ske, kan man spørge,hvad der vil komme ud af de efterhånden omfattende afsløringer afsvindel, fusk og ukritisk videnskabelig praksis på klimaområdet?Herhjemme tør eller vil den såkaldte kritiske presse stort set ikkegrave i det. IPCC-kritiske indlæg fra velmeriterede klimaforskere bliver typisk afvist af redaktionerne i både Danmark, Norge og Sverige. Og Danmarks Radio kører en helt kritikløs viderebringelse af klimaalarmisternes og IPPC's påstået videnskabelige budskaber.Det samme gælder svensk og norsk tv og de to landes landsdækkende aviser.

To klimaprofessorer har fået gentagne afslag fra Dagens Nyheter på IPCC kritik med den bemærkelsesværdige begrundelse, at man ikke trykker indlæg over temaet Kejserens nye Klæder. Dagens Nyheter har som s mange andre aviser i stedet fulgt det stik modsatte sladderprincip fra et andet H.C. Andersen eventyr:T fjer, der blev til fem høns. ”Målet helliger midlerne”, synes rettroende nyhedsmedier at mene, sledes som vi tidligere har set under det 20.århundredes uhyrlige folkeforførelser.

Efter min og et stort antal andre klimaforskeres opfattelse er CO2-påstanden en afvidenskabshistoriens mest 'succesfulde' løgne og mest effektive middel til undertrykkelse af normalvidenskabelig kritik. Ve den, dersom den lille dreng i Kejserens nye Klæder om kejserens usynlige tøj: ”Jamen, han har jo ikke noget tøj på”! Forskellen er, at folkemængden ikke som i eventyret selv begynder t bruge øjnene, men at de mange – som i det andet H.C. Andersen eventyr omfolkeforførelse – lader sladderen få frit løb, så to fjer bliver til fem høns. Og ligesom eventyrets duer, der ikke havde noget som helst, kurrer alverdens statsledere med på hønsenessladderhistorie: ”Troooor, trooor hvert eeevige ord!”

2. (siden er under opbygning)