Mit Helbred 2012

MIT HELBRED 2012 (22. årgang)


Mit Helbred 1/2012

Indhold

o ME (myalgisk encephalomyelitis (Jonna Deibjerg)

o ME og behandlingsmuligheder
o Hjernen er smartere opbygget end antaget
o At leve i nuet. En betragtning (Ole Vestergaard)
o At leve stille - at blive gammel  (Aase Schmidt): Historien om mit hjerte)
o D-vitamin forebygger tyktarms- og endetarmskræft
o Skole med elevtilgang - forsigtighedsprincip med succes
o Gode naturlige råd når børn bliver syge (NY BOG: Helle Kofoed: Børn på naturlig vej)
o ADHD - du har et valg
o Kostfibre udvundet fra tang giver ekstra vægttab
o En babyalarm samt et lavstrålingsområde i Sverige satte tanker ud i Universet
o En betragtning (Ole Vestergaard)
o Produktinformation ORAC-MAX 21
o Produktinformation Bukkehornsfrø fra Natur-Drogeriet


Styrk barnets immunforsvar med modermælk eller vaccine?
Modermælk er pakket med vigtige immunstoffer. Modermælk er et barns  livline. Modermælk er med til at opbygge barnets immunforsvar – også ved et eventuelt rotavirus angreb.
Små børn kan blive vaccineret mod rotavirus. På baggrund af en artikel (Moon, S.S. et al. Inhibitory effect of breast milk on infectivity of live oral rotavirus vaccines.
Pediatr Infect Dis J. 2010. 29,10; side 919-923)  anbefaler – i fuldt alvor - forskere fra ’National Centers for Immunization and Respiratory Diseas’, Atlanta, USA
at mødre ikke skal amme deres børn i en vaccinationsperiode. Modermælk forhindrer vaccinen i at virke.

Rotavirus-vacciner (gives oralt) indeholder levende virus. Den har tvivlsom effekt til at begynde med, og den kan påføre barnet udbrud af rotavirus! Vaccinen har en lang række bivirkninger, herunder diarre – hvilket vaccinen jo netop skulle forebygge.

At stoppe amning (naturlig hjælp) til ære for vaccination (unaturlig hjælp) er galimatias efter Mit Helbreds og andres mening.




Mit Helbred 2/2012

Indhold

Screening for brystkræft
o 40 skud lige fra hoften - brystkræft nej tak
o Kål, kål og atter kål bekæmper brystkræft
o Drik hjernen ud med light sodavand
o Rødt kød dræber (UPDATE)
o Molekylet REST timer hjernens udvikling
o Alt om gurkemeje
o Nye indikatorsygdomme skal afsløre skjult HIV
o Stevia - fra plante til ekstrakt
o Sødestof fra planten stevia kan nu købes i Danmark
o Mit Helbreds Venner pr. april 2012
o HENVISNINGER
o Giftstoffer fra syge hjerneceller gør hjernesygdomme endnu værre
o D-vitamin og morbus Crohn / colitis ulcerosa (UPDATE)
o Antioxidanter og stoffer med antioxidant virkning i fødevarer fra A til Z
o Er antioxidanter opreklameret sundhed?
o Ny hetz mod kosttilskud
o Hvordan skal yin yang-symbolet vende? (Hugo Hørlych Karlsen)
o Hallo, livet kalder (Pia Tingstedt)
o Produktinformation K2 vitamin


Ny hetz mod kosttilskud
Et nyt review blev offentliggjort sidst i marts. Er antioxidanter farlige? Det mener forfatterne. I deres review er der jongleret med tallene, så nu disku-teres hvor seriøse forfatternes konklusioner er. Mit Helbred tror også det hele kunne dreje sig om noget andet: Nogle kosttilskud er tvivlsomme,
fordi de indeholder syntetiske antioxidanter. Læs mere side 49.


MIT HELBRED MENER
Alt skal være så ens så ens
Et flertal i Folketinget har nu vedtaget en lov, der skal sikre hurtig bredbåndsforbindelse til alle afkroge af Danmark (99,8% af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre). Hvilket teleselskab(er) der får denne opgave, menes at være afgjort til maj.
Fattige kvinder og mænd i ’Udkantsdanmark’ skal have mulighed for super hurtigt mobilt bredbånd. At kunne downloade filer med en hastighed på mindst 10 Mbit i sekundet - den mulighed må vi så sandelig give alle hvorsomhelst og nårsomhelst. Loven bliver - som Mit Helbred ser det - mest til glæde for de mere velbjergede borgere med naturskønt, øde beliggende sommerhuse. Nu får de mulighed for at gøre det samme i deres sommerhuse som derhjemme.
Hvorfor så tage ud i naturen?
Der bliver tale om mobile bredbåndsforbindelser på mindst 10 Mbit/s og de skal etableres inden udgangen af 2015. De bliver etableret på ’800 Mhz frekvensbåndet’ - et bånd der tidligere blev brugt til TV-signaler. Men det lægger tæt på de frekvensområder, der stadig bruges til TV. Derfor vil der kunne komme forstyrrelser på nogle fjernsyn. Så det eneste de fattige beboere i ’Udkantsdanmark’ måske får ud af den nye lov er sort TV-skærm. Få fastboende på disse kanter ejer nemlig en smartphone.




Mit Helbred 3/2012

Indhold

Både for lidt og for meget D-vitamin kan være usundt
o Hyben sænker blodtrykket (UPDATE)
o Sklerose-praksis ude af trit med nutidig sundhedspolitik (NY BOG af Anne-Kirsten Brønserud)
o Kost og ADHD (Karen Nørby)
o Let forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertesygdomme
o Alt om immunforsvaret (NY BOG: Pernille Lund - Imunforsvarets nye ABC)
o Naturlig vægt med tankens kraft (NY BOG: Lise Baltzer - Spis med mindfulness)
o Hjælp til slankekuren; Fokus på kosttilskud med slankende virkning (Ole Vestergaard)
o Selvmodsigelser om vitaminer (Niels Hertz, VITALRÅDET)
o Produktinformation Maxi Flor
o Produktinformation NeOpuntia


Tavlekridt og blyant bedre end pegepind og tastatur
I den svenske avis Dagens Nyheter (6. feb. 2012) har der været en rubik med overskriften ”Pennen gor bast avtryk i pannen” hvor Stefan Hjem skiver om en undersøgelse, hvor forskere fra bl.a. Norge har fundet ud af, at børn der skriver med hånden hurtigt lærer bogstaverne. Hjernen får et motorisk forstærkningssignal når vi skriver med hånden og også til hjernes talecentrum går der signaler. Bogstavernes form kobles endog til vores måde at udtale dem på – noget der fremmer indlæringen.
På dette har Olle Johansson reageret med et debatindlæg i det svenske TF-blad (TF-bladet 1/2012). ”Fornyere vil fjerne lærebøger og blyant og erstatte dem med vor tids nye trådløse læseplader (f.eks. iPad). Disse nye trådløse hjælpemidler oversvømmer nu skoler og hjem. Samtidig hermed er der bevis for, at den stigende elektromagnetiske eksponering fra disse trådløse hjælpemidler kan forårsage alvorlige biologiske forstyrrelser og påvirke helbredet”.
Herhjemme fortsætter Bente-Ingrid Bruun utrætteligt sin kamp mod det trådløse tyrani. I et brev til børne- og undervisningsminister Christine Antorini skriver hun bl.a.: Allerede mens du sad i uddannelsesudvalget i Folketinget orienterede jeg dig om negative følgevirkninger af den stigende EMR eksponering på grund af den EU besluttede udbygning af trådløse samfund, hvor vi alle døgnet rundt udsættes for signaler fra f.eks. 2G, 3G og WiFi sendere. Dengang afviste du videnskabelige fakta, men måske er du ved at blive klogere. Selvfølgelig skal børn og unge bruge mulighederne på internettet, og der findes helbredssikre kabelforbindelser.
Desværre er trådløse routere en billig løsning i danske folkeskoler, og det fremhæves, at børn hermed får en større frihedsgrad. Men det er fakta, at børn er mere sårbare end voksne, og derfor er jeg nødt til at spørge dig om, hvem der har ansvaret, når danske børn og unge får psykiske og fysiske skader på grund af EMR eksponering indendørs i skoler og børnehaver? Skal ansvaret placeret i EU, i ministeriet eller kommunalt? For teleindustrier er dygtige til at fralægge sig et ansvar og fortie skadevirkninger.
Mit Helbred gætter på, at Christine Antorini giver et ”intetsigende” svar. El-overfølsomhed (EHS) er i dag en realitet hos flere og flere. Skader fra elektromagnetiske felter/-stråler truer os alle - fostre - voksne og børn.
Alligevel lukker politikerne øjne og ører.



Mit Helbred 4/2012

Indhold

Tandlægen kan afsløre diabetes type II (UPDATE)
o Sundhedsoplysning eller vildledning? Bente-Ingrid Bruun’s kritik af ny pjece fra
    Kommiteen for Sundhedsoplysning: Når kroppen siger fra
o Funktionelle lidelser. NY BOG Bente-Ingrid Bruun: Liaisonpsykiatri og TERM-modellen
o TERM-modellen - en model mange ser som en skamstøtte (Ole Vestergaard)
o Forbyd religiøs omskæring i Danmark (Christian Thostrup og Anders Starberg)
o Et husapotek - uddrag fra bog (BOG: Britt Søndergaard Balance med urter)
o Uddannelse i Enhedsterapi i Danmark (Kisser Bjerregård)
o Produktinformation - CellSikker


TERM-modellen - en model mange ser som en skamstøtte

Hypokondere findes ikke mere. De skal betegnes som mennesker der har en funktionel lidelse.
Samtidig er gruppen af hypokondere stærkt udvidet. 6% af os skulle nu være hypokondere - altså have en funktionel lidelse.
En stor rodekasse er gjort klar til disse mange borgere.
Rodekassen kaldes også af nogle en brokkasse, for det lægen skal putter i kassen er nemlig brokhoveder.
25% af stolesæderne i venteværelset hos den praktiserende siges at være besat af klienter, der er klar til at få betegnelsen funktionel lidelse. Disse klienter er åbentbart så besværlige at de praktiserende læger skal på kursus (TERM-model) i at håndtere dem.




Mit Helbred 5/2012

Indhold

o Meningsmonopolet (Ole Vestergaard)
o Ny allergifremkaldende plante i Danmark - bynke-ambrosie
o Balladen om mælk og gluten - Min tid og mine oplevelser som diætrådgiver (Jonna Deibjerg)
o Min tid og mine oplevelser som el-overfølsom (Inge-Lis Marchant)
o Monsantos mand i Washington
o Gammelt tankegods må snart stivne. Tror vi nu på, hvad de el-overfølsomme fortæller? (Ole Vestergaard)
o Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjertesygdom
o Sukkersyge kan skyldes tarmbakterier
o Ung forsker undersøger plantestoffer til behandling af slangebid
o Produktnyt: Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon
o Mit Helbreds Venner pr. oktober 2012
o HENVISNINGER
o Øget blodsukkerkontrol til forebyggelse og behandling af diabetisk neuropati (UPDATE)
o Blot at få færre kalorier - så enkelt er det ikke (UPDATE)
o Zerochol fra BioVita blev årets helse-produkt
o Livsstilssygdommene vinder frem i lavindkomstlandene
o Danske babyer skal forsøgsvaccineres
o Flere har svært ved at blive gravide (NY BOG: Bliv naturlig gravid)
o Forhøjet kolesterol er en reaktion på forhøjet inflammationsniveau (NY BOG: Forhøjet kolesterol - Mad som middel)
o Årsag til diabetes kan være knyttet til jerntransport
o To kosttilskud halverer risiko for hjerteanfald hos ældre
o Genmodificerede fødevarer (Ole Vestergaard)
o Nålene virker, når den smertestillende medicin svigter
o Donorbørn skal have sandheden at vide
o Motion booster din motoriske hukommelse
o Produktinformation: Curcuma


MIT HELBRED MENER
Folkestyre med touch af enevælde
Demokrati betyder folkestyre. Men reelt har vi lagt selve magten og beslutningerne i hænderne på nogle relativ få politikere. Lobbyister flokkes om disse politikere - store pengestærke koncerner lægger tungt pres ovenfra - nedenfra trænger græsrodsbevægelser sig - mere flimrende - på.
Normalt har man den fornemmelse, at politikerne hovedsagelig lader sig påvirke af pres fra oven, uanset partifarve. På side 26 giver vi Obama som et eksempel på dette.
Sjældne gange ser man i vores del af verden folkeafstemninger - hvor det er græsrodsbevægelser og menigmand der bliver hørt. På side 43 kan man læse om en folkeafstemning i Californien, der kan få vidtrækkende følger.
Det ligger ikke til Mit Helbred at være politisk, men i dette blad provokerer vi flere steder med at tale om et meningsmonopol. Få eksperter får lov til at bestemme, hvad vi alle skal mene. Politikerne lytter kun til disse få eksperter. Man kunne ønske vores politiske styreform blev bredere. Flere folkeafstemninger eller indførelse af folkebegæringer om vedtagne love f.eks. Det er desværre normalt ikke politikernes kop te.
Alternative synspunkter er ikke velsete hverken før eller efter meningsmonopolet har talt. Ærgerligt. Der findes nemlig borgere der brænder for at påpege urimeligheder, der findes borgere der brænder for at forbedre forhold. De slår i en dyne. Jonna Deibjerg og Inge-Lis Marchant er fornemme repræsentanter for ildsjæle, der har oplevet at banke i stribevis af dyner. De har oplevet ”vi-alene-vide” i tons-mængde.
Læs deres beretninger her i bladet - og gys.




Mit Helbred 6/2012

Indhold

o Små tryk lindrer allergien
o ADHD-medicin påvirker hjernes belønningssystem
o Sæt blodtrykket ned. Faktorer der påvirker blodtrykket
o Multivitamin/multimineral tabletter forebygger kræft hos mænd over 50
o Ingen fordele med Centrum® Silver® med hensyn til hjerte-kar sygdom
o Kritik af PHS II undersøgelsen
o Medicinalindustrien bliver set efter i sømmene - sandsynligvis hjælper højst 12% af medicin og behandling
    i det etablerede sundhedssystem.
o Glemsomhed hos ældre - tre medicintyper kan være skurken (UPDATE)
o Steroidindsprøjtninger øger risikoen for knoglebrud med 29% (UPDATE)
o Endometriose - årsag og behandling
o Sommertid - sommertid er ikke uden komplikationer
o Sodavand gør slidgigt værre (UPDATE)
o Fosteret lider skade, når mor mangler C-vitamin
o Monsanto brugte 45 millioner $ i Californien på at hindre information om egne produkter
o Meditation halverer risikoen for slagtilfælde (UPDATE)
o DR har afsagt dom over fiskeolie i kapsler: Fordærvet og harsk
o Zoneterapi hjælper på åndenød hos kræftpatienter


DR 1 - en sundhedsskadelig kanal?
Engang blev Danmarks Radio beskyldt for at være befolket af røde lejesvende (Erhard Jacobsen). I dag vil Mit Helbred påstå, at nye snigskytter rumsterer. Nu optræder de som sundhedsdræbere. Har tidlige her i bladet luftet undertegnedes idiosynkrasi - vejrprofeten Bettina Bjerring. Hun taler om dårligt vejr, trist vejr, kedeligt vejr - hun kan give enhver glad dansker en depression. Hun har fået selskab af to andre vejrprofeter, Søren Jacobsen, der taler om grå suppe (mou-suppe?) og Anja Fonseca, der taler om leverpostejsvejr. Vejrprofeternes fokus på UV-indeks kan også være uheldigt. At plaske solcreme på synes ikke at være gunstigt for kvinder i den fødedygtige alder, se side 14. Kåre Quist forsøger at skræmme os alle fra at tage kosttilskud som rent faktisk hjælper på vores ledsmerter, se side 21. Danmarks Radio har tilsyneladende kun én sundhedsekspert, Peter Qvortrup Geisling. Når højst 12% af tilbud i det etablerede sundhedssystem har virkning som tilsigtet (se side 12), ville det være forfriskende, at han også omtalte andre muligheder for lindring - at han var bredere i sin omtale af muligheder for forebyggelse og behandling.
Et rygestop gavner helbredet og forlænger livet. Undertegnede vil anbefale at vi alle tager et Danmarks Radio stop. Møgvejr og mousuppe kunne da blive til godt vejr og god suppe - det gavner sundheden.


Børn, der bliver kørt til skole koncentrerer sig dårligere
Hvis børn selv går eller cykler til skole frem for at blive kørt i bil af forældrene, så koncentrerer de sig bedre - og virkningen holder hele formiddagen. Det er en af de væsentligste konklusioner fra et projekt ”Masseeksperimentet 2012”, hvor 19.527 skoleelever i alderen fra 5 til 19 år har deltaget.(Læs mere på www.foodoflife.dk/Opus/konference_09/konference_231112.aspx)
Det ville være dejligt, hvis vejrprofeterne på DR1 nedtonede deres negative superlativer. Hvem gider cykle i leverpostej og grå suppe? Der finde et andet ord - og det er overskyet.